|   Både   |   Havne   |   Vurderinger   |   Nyheder   |   Brugte både   |   LinkGuide   |   Debatforum   |

Den 15. oktober 2018

Tips & tricks

 
Hvordan vedligeholder jeg sejlbådens aluminiumsmast?
Hvordan vedligeholder jeg sejlbådens aluminiumsmast?  Aluminium er et let og hårdført materiale, og de fleste master er effektivt overfladebehandlet fra producentens side. Alligevel er det vigtigt, at man både forår og efterår vasker og overfladebehandler sin mast, hvis man vil sikre den et langt liv.
Af:  Ask-Alex.dk - Den 06-08-2005
  Du skal bruge:
- Mildt rengøringsmiddel
- Blød børste
- Syrefri masteolie
- Klude
- Voks
Forberedelse :
Bom og spilerstage i aluminium skal behandles efter samme principper som masten, og man er ofte tilbøjelig til at glemme at vedligeholde disse mindre dele af riggen. Aluminiumsmaster er meget holdbare, hvis de vedligeholdes omhyggeligt, så det betaler sig at bruge lidt ekstra tid på sin mast.

Når masten tages af om efteråret, skal den vaskes grundigt med et mildt rengøringsmiddel og ferskvand og behandles med en speciel masteolie, der beskytter den mod korrosion og galvanisk tæring.

Om foråret kan du give masten voks, når den er rengjort. Voks fylder de usynlige porer i overfladen og beskytter masten mod vand, salt og urenheder.

Når masten opbevares for vinteren, er det bedst at afmontere vanter og stag, frem for at surre dem til masten. Aluminiumsmasten har ikke godt af at være i direkte kontakt med stålwirerne. I mange lystbådehavne er det et krav, at vanter og stag fjernes, inden masten placeres i mastehuset.

Det er vigtigt, at aluminiumsmasten ikke kommer i direkte kontakt med andre metaller. Derfor skal alle stålbeslag og nitter være isoleret fra masten med silikone el.lign. Undersøg, om alle nitter sidder fast, og skift dem ud, hvis det ikke er tilfældet. De skal fores med silikone.

Når du gennemgår mast og bom, skal du være opmærksom på, at der kan dannes revner i metallet. Du kan stoppe revner fra at videreudvikle sig ved at bore et lille hul i revnens ender, men på længere sigt er du nødt til at få skaden svejset. Svejsning i aluminium er noget, du skal overlade til en fagmand.
>

Kontakt Sejlerland.dk | E-mail | Om Sejlerland.dk | IT i Haderslev | Opskrifter p?kalorielet mad |

Copyright ?Sejlerland.dk