|   Både   |   Havne   |   Vurderinger   |   Nyheder   |   Brugte både   |   LinkGuide   |   Debatforum   |

Den 15. oktober 2018

Tips & tricks

 
Hvordan gøres båden efterårsklar?
Hvordan gøres båden efterårsklar?  Når vinteren nærmer sig, er det tid til at tage båden op. Den skal ligge på land i 5-6 måneder, så der er al mulig grund til at sikre den godt i denne lange tid.
Af:  Ask-Alex.dk - Den 30-07-2005
  Du skal bruge:
- diverse rengøringsmidler
- eventuelt teaktræsolie
- eventuelt mastepleje
- stiv børste eller udstyr til højtryksspuling
- beskyttelsesbriller og åndedrætsbeskyttelse
- eventuelt sprit eller affedtningsmiddel
- eventuelt presenning
- voks
- batterioplader
En grundig behandling af båden når den tages op om efteråret, kan spare dig for mange problemer, når båden igen skal i vandet.

De fleste forsikringsselskaber kræver, at båden tages op senest 15. november. Ved at tegne en tillægsforsikring kan du dog forlænge sejlsæsonen eller overvintre i vandet, hvis du ønsker det. De fleste både har dog godt af at overvintre på land. Det giver bl.a. mulighed for at rense og efterse bunden. Selv en velbeskyttet glasfiberbund optager en vis mængde vand og har godt af at tørre ud på land. I takt med at båden gennemgås under klargøringen til vinteren, er det en god idé at notere, hvilke fejl og mangler der kan udbedres i vinterens løb.

Tøm vandbeholderen, og tøm bådens rørsystemer for vand. Det er vigtigt, at der ikke er vandlommer i rørene. Det kan forårsage frostskader i vinterens løb. Fjern alle brandfarlige væsker og gasbeholdere.

Tøm båden for alt løst inventar, hvis du har plads til det hjemme. Har du et egnet rum, der er tørt og varmt, er det en fordel at opbevare tekstiler, værktøj og sejl her. Det er også bedst for båden, at du fjerner så meget som muligt, så der er fri ventilation i kahytten.

Bådens benzintank skal tømmes, når båden kommer på land. Benzin, der har overvintret i tanken, bør ikke bruges, når båden kommer i vandet. Dieseltanke har derimod bedst af at være fyldt vinteren over.

Se til båden med jævne mellemrum, og tjek at alt er, som det skal være. Kig til båden efter storme og efter perioder med hård frost. Forbered så meget du kan i god tid inden selve forårsklargøringen.
>

Kontakt Sejlerland.dk | E-mail | Om Sejlerland.dk | IT i Haderslev | Opskrifter p?kalorielet mad |

Copyright ?Sejlerland.dk