|   Både   |   Havne   |   Vurderinger   |   Nyheder   |   Brugte både   |   LinkGuide   |   Debatforum   |

Den 29. oktober 2020

Tips & tricks

 
Sådan fjernes alger fra bådkalechen
Sådan fjernes alger fra bådkalechen  Algesporer flyver omkring i luften og venter kun på, at de kan finde det rette sted at slå sig ned. Det rette sted er et sted, hvor der er fugtigt og gerne mørkt.
Af:  Ask-Alex.dk - Den 06-08-2005
  Du skal bruge:
- neglebørste
- brun sæbe
- stiv børste
- vand
- atamon
- pensel
- spand eller balje
- båd- eller autoshampoo
- blød håndkost eller lignende
Et af algernes yndlingsteder er der, hvor kalechen sidder fast på båden eller i fuger i kalechen. Alger kan være svære at komme af med - og også at forhindre, at de danner kolonier igen.

Vigtigt
Det er vigtigt, at man altid lader kalechen blive siddende udspændt på båden, når kalechen skal i kontakt med vand.

Ellers risikerer man, at kalechen kryber med helt op til ti centimeter.

Støves af
Brug en neglebørste til at skrubbe på algedannelsen. Spar ikke på kræfter.

Børst derefter det løsnede algestøv bort.

Sæbe
Gnid brun sæbe på de algeangrebne steder med en stiv børste.

Gentag
Vask derefter med rent vand.

Gentag behandlingen med den brune sæbe - gerne tre eller fire gange, hvis det er nødvendigt.

Mellem hver behandling skylles efter med rent vand.

Afslutning
De steder på kalechen, der er særligt udsatte for algedannelse, kan pensles med atamon.

Atamon er et svampedræbende middel. Det er helt ufarligt - blandt andet er det det, man bruger, når man selv har syltet og vil hælde marmeladen på glas.

Vedligeholdelse
Det er en god ide at vaske kalechen et par gange om året med båd- eller autoshampoo.

Følg brugsanvisningen på det middel, du køber.

Husk endelig at lade kalechen sidde udspændt på båden, når du vasker kalechen.

Undgå, at kalechen står fugtig i længere tid ad gangen.

Står båden på land under store, skyggende træer eller lignende, vil det være en god ide at flytte den.

Alger trives ikke i masser af lys. Desuden vil kalechen i solens stråler blive tørret grundigt igennem - noget der er sværere, når båden står i skygge.
>

Kontakt Sejlerland.dk | E-mail | Om Sejlerland.dk | IT i Haderslev | Opskrifter p?kalorielet mad |

Copyright Sejlerland.dk