|   Både   |   Havne   |   Vurderinger   |   Nyheder   |   Brugte både   |   LinkGuide   |   Debatforum   |

Den 9. august 2020

Tips & tricks

 
Forsikring til lystfartøjer
Forsikring til lystfartøjer  Forsikringen kan tegnes for de fleste både. Fra de mindste optimistjoller til motorbåde og op til de helt store havkrydsere.
Af:  Ask-Alex.dk - Den 30-07-2005
  Selvrisiko
Forsikringen kan tegnes med eller uden rabatgivende selvrisiko.
Lystfartøjsforsikringen dækker i tidsrummet 1. april til 15. november - begge dage inklusive.

Forsikringen kan mod et tillæg udvides til at dække sejlads året rundt.

Ansvarsforsikring
Ansvarsforsikringen dækker det erstatningsansvar, du som bådejer kan blive pålagt.

Kaskoforsikring
Kaskoforsikringen dækker de fleste skader på båden, for eksempel ved kæntring, grundstødning, kollision, brand og tyveri.
Skaderne kan være på for eksempel:

  • skrog

  • motor

  • skibsjolle, redningsflåde og gummibåd, når de hører til fartøjet

  • fartøjets inventar og sædvanligt udstyr, for eksempel mast, bom, rig, sejl, kaleche, tovværk, andre og ankerkæder, navigationsinstrumenter, fastmonteret udstyr og andre genstande, der kan ligestilles hermed

  • almindelige personlige effekter, der tilhører forsikringstagere og eller ombordværende personer



Kaskoforsikringen er ofte et krav, hvis sælger eller for eksempel bank eller pengeinstitut har pant i båden.

Ulykkesforsikring
Ulykkesforsikringen dækker følgerne af et ulykkestilfælde, der rammer sikrede eller andre ombordværende i det forsikrede fartøj, eller mens disse går ombord i eller i land fra fartøjet.
Forsikringen giver erstatning ved død, invaliditet og tandskade.

Sådan beregnes præmien
Der er mange forskellige forhold ved lystfartøjer at tage stilling til, inden der kan oplyses om den korrekte præmie.

Om båden:

  • bådtype

  • byggemateriale

  • længde og vægt

  • byggeår

  • maksimal hastighed i knob

  • mast eller sejl

  • udenbords drev

  • motortype



Valg af dækning:

  • ansvarsforsikring og eller kasko

  • vintersejlads

  • ulykkesforsikring



Øvrige oplysninger:

  • forsikringssum

  • fast havneplads

  • medlem af sejl- eller motorbådsklub

  • selvrisiko

  • duelighedsbevis
>

Kontakt Sejlerland.dk | E-mail | Om Sejlerland.dk | IT i Haderslev | Opskrifter p?kalorielet mad |

Copyright Sejlerland.dk