|   Både   |   Havne   |   Vurderinger   |   Nyheder   |   Brugte både   |   LinkGuide   |   Debatforum   |

Den 25. februar 2021

 
Klik for større foto!
   
 
Klik for større foto!
   
 

BALTIC SAIL 2006: Maritim festival i Helsingør

Havne  •  I weekenden 18. - 20. august er det 10. gang Helsingør havn og Dokøen danner rammen om den maritime festival Baltic Sail - tre dage med skibe, fest og et hav af oplevelser for hele familien.
|  Send artikel  |  Udskriv  |  Retur  |

Arrangørerne forventer at 30 – 40 forskellige skibe, med og uden sejl, vil være at skue ved kajerne i Helsingør Havn. Blandt dem så specielle skibe som en katamaran, en junke og en ubåd.

Veterandamperen ”Skjelskør” vil sejle hel-timesture på Øresund alle dagene i dagtimerne. Der vil også blive mulighed for lidt længere sejlture med den 3 mst. bramsejlsskonnert ”Maja”. Eller bare et besøg om bord og under dæk, når der holdes ”åbent skib” på de forskellige skibe.

På Dokøen kan børnene gå i det historiske legeland, prøve hoppeborgen og ”slidse” i børnetivoliet eller hoppe i Bungy Trampolinen. Man kan se det gamle håndværkerlaug arbejde side om side med kunsthåndværkere fra det baltiske område. Hal 13 omdannes til et maritimt plakatgalleri og på den tidl. værftsmur åbner Helsingørs længste ”open-air” galleri.

Langs havnekajerne opstilles boder med madspecialiteter fra nord, syd, øst og vest bl.a. ungarske madbrød, franske pandekager, Kina-rejer og meget mere. Vin, øl, vand og kaffe vil blive solgt til søstærke priser.

I alle festivaldagene vil der, fra den centralt placerede scene, lyde iørehængende musik. Allerede lørdag og søndag kl. 11 går de første festlige og fængende orkestre på scenen. Søndag formiddag kan man få brunch, med udsigt til Kronborg, mens man lytter til musikken.

Kronborg er illumineret alle tre nætter. Færgerne har hejst flagene, og lørdag aften kl. 23 sendes et flot festfyrværkeri op på Helsingørs aftenhimmel. Alt er linet op til tre festlige jubilæumsdage.

Den maritime festival er åben fredag kl. 11 - 23, lørdag kl. 10 – 23 og søndag kl. 10 – 16. Gratis adgang til havnen og Dokøen. Program, udstillerliste og praktiske oplysninger, se www.balticsail.dk

Fakta:
Baltic Sail er en årlig tilbagevendende maritim regatta, som startede i 1997. De deltagende værtsbyer og sejlruten i 2006 er: Start i Halmstad, Sverige den 21. juli, derefter til Østersøhavnene Klaipeda, Gdansk, Karlskrona, Rostock og slut i Travemünde den 24. august.

Baltic Sail i Helsingør, arrangeres af Helsingør Turistbureau i samarbejde med Udvikling Nord (tidl. Helsingør Turistog Erhvervs-forening), Helsingør Havn og - Kommune med støtte fra forskellige sponsorer. dot

 Sejlerland •  Den 18-08-2006
 SENESTE ARTIKLER FRA SAMME KATEGORI
 »   Kom til indvielse af nye aktiviteter i Udbyhøj
 »   A. P. Møllers Fond støtter arkitektkonkurrence til sejlsportscenter i Aarhus
 »   Aflevering af ny lystbådehavn
 »   Flydende Fritid kom fint fra land

Kontakt Sejlerland.dk | E-mail | Om Sejlerland.dk | IT i Haderslev | Opskrifter p?kalorielet mad |

Copyright Sejlerland.dk