|   Både   |   Havne   |   Vurderinger   |   Nyheder   |   Brugte både   |   LinkGuide   |   Debatforum   |

Den 25. juni 2017

Fakta
Vurdering
Galleri
Stjerner
Fakta
 
PLUSVurdering
Grillplads

Godt miljø

Adgang til klubhus med bad, køkken og opholdsfaciliteter

Lokal hjælpsomhed

Bistro med dagligvarer

Højt sikkerhedsniveau, herunder adgang til hjertestarter.
 
MINUSVurdering
Mangler trådløst internet
 
 Snaptun Lystbådehavn
Udsigt over havnen

Udsigt over havnen 

Snaptun havn byder på herlige faciliteter og højt sikkerhedsniveau - 2012

Snaptun lystbådehavn har fået et gevaldigt kvalitetsløft. Dette kombineret med den altid livlige aktivitet og hjælpsomhed, gør havnen til et ”must” for sejlere

55 49 .3 N – 10 03 .2 E.

Det første indtryk man får er havnen, er havnemiljø. Der er livlig aktivitet også uden for sejler sæsonen. Alt er rent og pænt, man kan komme af med sit affald, der er både hyppige affaldsstativer, affaldssortering og miljøstationer.

Snaptun Lystbådehavn har udvidet kapaciteten, så der nu er 73 store pladser til sejlere i den hyggelige havn.

Havnens klubhus brændte i 2005, dette gav bestyrelsen af havnen anledning til at lave de helt rigtige faciliteter for havnens gæster. Der er nu bygget et dejligt klubhus for havnens brugere, herunder også gæstesejlere. Klubhuset indeholder alt, hvad hjertet kan begære af faciliteter, lige fra de lækre baderum, inkl. familiebad, dejligt opholdslokale med veludstyret køkkenfaciliteter. Desuden en åben altan, hvor udsigten over fjorden kan nydes. Der er også legesager til børnene.

Klubhuset indeholder en hyggelig bistro, hvor værtsparret Rita og Djonni, sørger godt for deres gæster. Her er der både mulighed for lidt at spise eller drikke, samt for at købe daglig varer. Hygiejnen er i top, hvilket elite smiley også dokumenterer. Det er også her man kan bestille frisk morgenbrød.
Udendørs er der rigelig med grillplads både med og uden overdækning og læ, samt en flot udsigt over Horsens Fjord.

På broerne er der god mulighed for at få fyldt vand på, samt tilslutte el. Der er desuden etableret en ”krabbebro” til børnene.

Et blik ud over broerne viser at havnen tager sikkerhed alvorligt. På broerne er der opsat rednings – og sikkerhedsudstyr, så en akut situation kan klare med det samme. Denne tryghed forøges, når man ser skiltningen til hjertestarteren som kan hentes på Snaptun Færgegård, 50 m. væk. Desuden er en stor del af bestyrelsen uddannet i førstehjælp og da de har deres daglig gang på havnen, giver det stor tryghed.

Betaling af havne penge foregår til i bistroen, da Rita og Djonni også er havnefogder. I sæsonen kan det foregå mellem 08 og 22, men som regel er de der både før 08 og efter 22.

Om aftnerne er der er et smukt udsyn over Horsens Fjord, hvor rigtig mange fritidssejlere nyder livet, ind imellem kommer også en coaster forbi på vej til eller fra Horsens Havn.

Der er ca. 4 km. til Brugsen i Glud, undervejs kommer man forbi et mejeri, som sælger rigtig lækre oste med tilbehør. Såfremt turen til Brugsen syntes for lang eller man har behov for benzin/diesel, nævner man det blot for de lokale på havnen, så finder de en løsning, når en af dem alligevel skal den vej. Jo, hjælpsomheden er stor i den lille havn. Tæt ved havnen ligger Snaptun Færgegård, hvor man kan benytte sig af den gode restaurant.

Der er en funktionsduelig legeplads, som er velbesøgt af både børn og voksne
De kommende projekter for havnen er, etablering af en ny legeplads som er i gang sat, ligesom trådløst netværk i hele havnen vil blive opsat.

Ved siden af lystbådehavnen ligger færgelejet som besejles hyppigt af Hjarnø færgen, det tager 5 min. at komme til Hjarnø. 3-4 gange i døgnet, anløber Endelave færgen, dens sejltid er ca. 55 min.

Der er busforbindelser til Juelsminde og Horsens.

Kontakt Sejlerland.dk | E-mail | Om Sejlerland.dk | IT i Haderslev | Opskrifter p?kalorielet mad |

Copyright ?Sejlerland.dk