|   Både   |   Havne   |   Vurderinger   |   Nyheder   |   Brugte både   |   LinkGuide   |   Debatforum   |

Den 25. maj 2017

Fakta
Vurdering
Galleri
Stjerner
Fakta
 
PLUSVurdering
Nyt klubhus

Servicebygning

Smuk natur

Miljøet
 
MINUSVurdering
Erhvervshavnen ligger tæt på

Urolig havn at ligge i
 
 Horsens Lystbådehavn
Horsens Motorbådsklub

Horsens Motorbådsklub 

Havnen med de mange klubber - 2006

I bunden af Horsens Fjord ligger Horsens Lystbådehavn, med 5 forskellige klubber for lystsejlere.

55 ْ 51,382N٠ 09 ْ 52,380' E

I Horsens er der 5 forskellige klubber, hvor man kan lægge til. En sort(fiskerihavnens klub), en blå, en hvis, en grøn og en rød. Man kan se forskellen ved at kigge på standerne.

Ved den sorte stander, ser man de mange gamle små træskure, som kommunen egentlig ville have fjernet, men da de lokale sejlere for år tilbage, valgte at lave en klub, hvor mange meldte sig ind som støtte medlemmer, blev de særprægede træskure bevaret, og de er bestemt med til at give havnen miljø.

Det er også i denne klub, de fleste husbåde ligger. I husbådene bor mennesker, som har valgt parcelhus og hav m.m. fra, de bor i båden hele året. Nogle af de regler der er lavet for husbåde, giver dog ikke mening for sejlerne, bl.a. er der påbudt, at en husbåd skal have en toilettank, men der er intet krav til kommunen om, at der skal være et sted, hvor toilettanke kan tømmes.

Ved den hvide stander, er der en klub, som ifølge de lokale, ikke er en del af fællesskabet, og bl.a. ikke deltager i fælles møder o.l.

Den blå stander markerer motorbådsklubben, her er der i 2000 bygget nyt klubhus, men fællesrum, køkken, toiletter, terrasse og grillpladser. Her er liv fra morgenstunden og gæstesejlere har fri adgang til faciliteterne.

Den grønne stander markerer endnu en klub med eget klubhus, her er dog ikke megen aktivitet og ej heller fri adgang for gæster.

Den røde stander markerer Horsens Lystbådehavn, som er langt den største.

Der er lavet en fælles service bygning, for alle, hvor der er bad, toilet, køkken og vaskeri. Det kræver et ving-card at få adgang til bygningen, dette kan købes hos havnefogeden eller i båd forretningen på havnen. Prisen er 20 kr. som enten tilbagebetales ved afrejsen, eller man kan beholde kortet til næste gang man kommer til Horsens.

Omegnen byder på smuk natur, bl.a. er en tur i Strandparken dejlig efter en lang sejltur.

Som erhvervshavn har Horsens ikke meget at byde på, der kommer kun få skibe, som laster metal hos Uni-scrape samt en sandsuger.

Havnen er lidt urolig at ligge i, ligesom der er en del strøm i vandet.

På broerne er der mulighed for vand påfyldning, samt tilslutning af el.

Betaling af havne penge foregår i servicebygningen i åbningstiden eller hos havnefogden, som kommer rundt på broerne ca. kl. 9.00.

Om aftnerne er der rig mulighed for at finde en ledig grillplads, da der er lavet rigtig mange muligheder, man kan også benytte lejligheden til at besøge restauranten, som ligger smukt placeret i hjørnet af havnen om med udsigt over fjorden.

Der er ca. 2 km. til Bilka og 1 km. til bageren, desuden er der en tankstation inden for gå afstand.

Kontakt Sejlerland.dk | E-mail | Om Sejlerland.dk | IT i Haderslev | Opskrifter p?kalorielet mad |

Copyright ?Sejlerland.dk